lørdag den 6. september 2008

23 ting også for børn

Til månedsmødet var vi en gruppe, der havde en snak om, hvordan vi kan bruge 23ting fremover. Umiddelbart har jeg lidt svært ved at se, hvordan jeg kan bruge det i mit daglige formidlingsarbejde i udlånet som børnebibliotekar, men måske skal jeg bare lære at tænke i nye baner.

Af de 23 ting er en del af tingene oplagte for børnene. Den ene er YouTube, men den kender de fleste børn allerede i forvejen. Den anden er Wikipedia, som længe har været et nyttigt arbejdsredskab. Det vil dog være oplagt med en børnwiki, hvor børnene selv kunne oprette sig - og selv bidrage med artikler etc. Ideen er også forlængst afprøvet på biblioteket:) Og mon ikke børnene også vil synes, det er sjovt at lave deres egne podcats? Facebook skal de nok også hurtigt få styr på. Endelig kunne det også være sjovt at lære dem billedeprogrammerne som Flick og Picasa. Musikmæssigt er der også en del sjove ting med Last.fm og Deezer. Man kunne sagtens forestille sig workshops eller små kursusforløb for børn.

Børnene har allerede en "Web 2.0-tilgang", og er vant til at være interaktive. Derfor er børnesider, der ikke har nogen form for interaktivitet, ikke særlig udfordrende og tiltrækkende for børn - og bliver lynhurtigt droppet af dem.

Det kunne også være sjovt med et decideret 23 ting forløb for børnebibliotekarer.

En kommende og udfordrende biblioteksopgave er at sørge for sjove, udviklende og udfordrende hjemmesider, der fungerer som sjove og uformelle legepladser for børnene. Så en mini 23 ting for børn vil være oplagt,der er sikkert andre end mig, der allerede har tænkt på det.

2 kommentarer:

Bogh-blog sagde ...

Hej Anni.
Jeg er mundlam! Din blog er så flot og jeg synes du har vist så kæmpestor en forståelse for, hvad hele projektet drejer sig om. Så hvis vi skulle gi karakterer ville du få 10 for teknikken og 10 for kunstnerisk udførelse (altså på en skala fra 0-10)
Susanne B.

Kristoffer Harboe sagde ...

Nej, hvor er du sej Anni. Den er da bare helt vildt fed den her blog. RESPEKT!